header image
 
 

Træningsfaciliteter

I Solo Trim er der…

…masser af muligheder for træning og motion.

Her kan du se hvilke træningsfaciliteter du får adgang til som medlem af Solo Trim. Vores hovedfaciliteter kan ses på listen herunder. Ud over dem har vi også et omklædningsrum og et badeværelse. Det er desværre ikke muligt at låse personlige egendele inde imens man træner.


Den infrarøde sauna er…

…en god måde at afslutte dagens træning på.

En infrarød sauna bruger, som navnet også hentyder, infrarøde stråler til at varme kroppen op i stedet for en ovn med varme sten. Dette betyder at varmen trænger dybere ind i kroppen end i en normal sauna. De infrarøde stråler er ikke skadelige for huden som UV stråler fx er.

Fordi der bruges stråler i stedet for en ovn til at varme kroppen op, så behøves temperaturen i saunaen ikke at være så høj.

Fordele ved brug af en infrarød sauna:

  • Kan hjælpe med at løsne op i ømme led og muskler.
  • Hjælper med at udskille affaldsstoffer når man sveder.
  • Kan virke beroligende hvis man er stresset/udkørt.
  • Øger blodcirkulationen i kroppen.


Vores forskellige konditionsmaskiner…

…giver dig mulighed for at forbrænde kalorier og komme i form.

Vi er alle forskellige når det kommer til hvordan vi helst vil motionere. Nogle foretrækker at løbe, andre vil hellere gå, cykle eller måske noget helt andet. I Solo Trim kan du motionere som du selv helst vil ved hjælp af vores forskellige konditionsmaskiner. Du kan frit vælge imellem:

  • Løbebånd
  • Motionscykel
  • Crosstrainere + NY Crosstrainer med luftmodstand
  • NY Concept 2 romaskine
  • Spinningcykel
  • Ergometercykel m. Kettler World Tours 2.0


Området med styrketræningsudstyr…

…har hvad der skal til for at du kan træne hele din krop.

Hvis dit mål er større styrke og en mere veltrimmet krop, så vil du blive glad for de mange forskellige slags frie vægte samt træningsmaskiner vi har i centeret.
Vi har håndvægte fra 1 – 30 kg og rigeligt med vægtstænger, bænke, stativer og andet udstyr så alle kan blive udfordret, uanset niveau. Derudover er der selvfølgelig også vores Crossfit rum, hvor du også kan prøve kræfter men en masse forskelligt udstyr.


Ergometercyklen med Kettler World Tours 2.0 gør…

…træningen langt mere spændende og motiverende end på en traditionel motionscykel.

Med programmet Kettler World Tours 2.0 får du mulighed for at cykle på masser af ruter rundt omkring i verden. Hvad siger du f.eks. til at prøve kræfter med Alpe d’Huez eller tage på tur rundt i London eller Rom? Du kan selvfølgelig også selv indtegne din personlige favoritrute fra lokalområdet.
Programmet fungerer ved at den tilpasser modstanden på cyklen med den stigning eller hældning der er på den valgte rute. Du bestemmer selv hvor hurtigt du vil køre ved at skifte imellem de 16 gear programmet giver. Tag et kig på videoen og billederne nedenunder for at se hvordan det ser ud.
Bemærk: programmet er på engelsk og ikke tysk som i videoen og på billederne.


Spinningrummet er perfekt…

…for dig, som vil have bedre kondition og er vild med at give den gas .

Vi har i marts 2013 udvidet Solo Trim med et spinningrum hvor op til 4 personer kan træne sammen. I stedet for en almindelig instruktør bruger vi i stedet virtuelle spinning sessioner, som følges via et TV. Det fungerer ved, at der hver hele klokketime starter en ny spinning session, som man uden videre kan komme og deltage i. Hver session starter med en introduktion til hvordan man kommer igang og får indstillet sin cykel. Derefter er det bare at følge instruktøren på skærmen og samtidig vil der også blive vist informationer om den session man kører i øjeblikket. Der er både sessioner på dansk og på engelsk.
Tag et kig på videoen nedenunder for at se hvordan en spinning session kan se ud.


Crossfit rummet er for dig…

…som godt kan lide at bruge hele kroppen når man træner.

Centeret i er oktober 2013 endnu engang blevet udvidet og denne gang er det med et rigtig sejt crossfit rum. I rummet er der en masse forskelligt udstyr der hjælper med at aktivere flere muskelgrupper af gangen når man træner. Man kan bl.a. slå løs på vores boksebold eller hamre på et traktordæk.


TRX Suspension Training…

…bruger din krop som den ultimative træningsmaskine.

I crossfit rummet har vi to sæt TRX stropper som gør dig i stand til at lave hundredevis af øvelser, hvor den eneste modstand er din kropvægt og tyngdekraften. Med TRX kan du på kort tid få trænet hele kroppen, da du ikke skal bruge tid på at skifte udstyr eller vægte. Det gør at din træning bliver mere effektiv, så du undgår at bruge mere tid end højest nødvendigt for at opnå resultater. Øvelser med TRX passer til alle, da man selv kan styre modstanden ved at bruge en lettere/hårdere stilling.
I videoen nedenunder kan du se et eksempel på et TRX træningspas.